KENNEL FAIRMOORS » HVALPE/PUPPIES » KENNEL FAIRMOORS
KENNEL FAIRMOORS

Er bosat i Grauballe, en lille by lidt uden for Silkeborg i midtjylland.
Vi bor på et nedlagt landbrug, hvor der udover stuehus og staldbygning også er 2 1/2 tnd. land. Så der er rigtig god plads til både voksne, børn, hunde og katte.

Kennelen består af:
Helle Andersen & Bo Nielsen
Jonas & Tobias Nielsen (Bo's to drenge)


Heitah's Piña
Marienlunds Kempes

Fairmoors Déjà Vu

Og 8 katte, som bor ude i stalden.

Jeg, Helle, er social pædagog og arbejder med mennesker som har en diagnose inden for autisme spektret.
Derudover har jeg en kæmpe interesse i Rottweileren, både som brugs- og udstillingshund.
Jeg opnået en IPO3 med Miro, samt en Avlskåring og han blev dansk Champion. Desværre måtte vi sige på gensyn til Miro i efteråret 2014, han var en særlig hjerte hund, som aldrig bliver glemt.
 Piña har en BpB, og har 2 beståede Rally lydigheds prøver (beg). Desuden er Piña mor til vores første Fairmoors hvalp, Amazing Grace. 
Kempes har en UHM, samt FP, BpB,  IPO1, IPO2 og IPO3 og deltaget ved flere IPO Konkurrencer, bl.a. VM udtagelser. I efteråret 2014 blev han også Dansk Champion. Kempes er en fantastisk hund at samarbejde med, så glæder mig til de oplevelser vi skal have samme de næste år. 
 
 
Fairmoors Déjà Vu er det nye skud på stammen. En høj energisk tæve, som har en masse at byde på brugsmæssigt. 2016 blev året, hvor vi tog hul på prøver og konkurrencer. Det er blevet til 3 BpB og 1 FP. Bl.a. blev hun nr. 2 ved RKD IPO DM, i BpB. Déjá Vu besidder alle de ting, som vi gerne vil videre bringe i Rottweiler avlen, og derfor forventes hun parret i foråret 2017. 
 

Vi træner i Rottweilerklubben Midtjylland, som er en kreds under Rottweilerklubben Danmark. Bl.a. fungerer jeg som træner i klubben og har de sidste 10 år været med i bestyrelsen som Sekretær og det sidste år som formand. Fra 2008 - 2015 har jeg siddet i Rottweilerklubben Danmarks Brugshunderåd, bl.a. som formand, samt uddannelsesudvalget. Fra 2010-2012 har jeg siddet i hovedbestyrelsen for Rottweilerklubben Danmark. Det er et utrolig spændende arbejde. Vi står bl.a. udfor nogle store udfordringer ift. Rottweileren som forsat lovlig race i Danmark. En opgave som jeg tager meget alvorligt, og vil kæmpe med næb og klør for lykkes. 

Når tiden og muligheden byder sig, er jeg også hvalpetester i Avlsrådets mentaltests gruppe. Det er ligeledes meget spændende at være ude at teste hvalpe - og man lærer noget nyt hver gang. Ligeledes fungere jeg som eksteriør beskriver når RKD afholder UHM i Jylland.

Bo er murerarbejdsmand. men arbejder pt. som lagermedarbejder. Bo er den praktiske handy-man hvad angår hundene. Han har bygget nogle flotte gårde til dem ude i stalden, samt lavet kæmpe løbegård på over 1000 kvm -  og endnu en er på vej. Bo har også stor interesse i Rottweileren og træner med Fairmoors Cafu. Det er også Bo som handler hundene, når de skal udstilles. 

Kennelnavnet Fairmoor's fik vi i august 2009. Det er godkendt i DKK og FCI.
I 2015 gennemgik Helle opdrætter uddannelsen i DKK.

Vi har siden vi fik kennelmærket i 2009 lavet 4 kuld.


Vi bruger begge rigtig mange timer på vores egne og andre hunde - og nyder hvert et minut. Rottweileren er en fantastisk hunderace, hvis man opdrager og træner den med omtanke.


 
Klik her for at få dit eget GoMINIsite